Forresten, et spørgsmål, der normalt ikke er noget, der omgås, men på en eller anden måde... ikke bliver rejst, eller noget. Hvis "overfloden" af bordet med hensyn til antallet af retter er et almindeligt kontroversemne, så huskes disse retter så at sige om "andelen".
I den forstand, til hvilken kategori hører det til bordet, til lette snacks eller solide, "fedtede" retter, hvorefter - en alvorlig tyngde i kroppen mærkes?
Jeg argumenterer ikke for, at vi har et nytårsbord (og ikke kun nytår, men ethvert festligt) bord meget, meget tilfredsstillende. Dette er en tradition. Og hun gik, lader det til, fra de gange, hvor det vigtigste var at spise solidt. Og på almindelige - ikke helligdage - var det sjældent muligt.
Nå, kirkeposterne har spillet deres rolle.
Men der er gået meget tid siden da, kulturelle traditioner har også ændret sig (udviklet eller degraderet - alle bestemmer selv), og kulinariske traditioner har også ændret sig. Desuden ændrede de sig helt naturligt - for det første stillede transportnettet retter fra andre regioner til rådighed, for det andet er køle- og andet udstyr designet til opbevaring af fødevarer praktisk talt elimineret sæsonbestemt.
Det vil sige, at vi ikke har nogen grund til at faste i noget tid (medmindre du selvfølgelig er troende, der overholder fasterne), og så flittigt spise kød, som, hvis vi ikke spiser det, risikerer at blive fordærvet.
Dette er groft sagt skematisk.
Derfor forsvinder den praktiske betydning af "det grådige bord". Vi er allerede godt mætte.
Og lad os være ærlige – organismer protesterer mod overfloden af tunge festlige retter. De lever ikke i "kulde-sult" resten af tiden, de er slidte af civilisationens fordele (sår, pancreatitis, kolecystitis - hos mange).
så forgrunden, som for mig, er de samme lette snacks, der er tilberedt efter princippet "ikke sprænges af frådseri, men spis, så det er velsmagende, mættende, men ikke hårdt."
Ja, ikke engang snacks, men resten af retterne, som for mig, jo lettere jo bedre.
Hvad synes du?