Første gang i mit liv prøvede jeg pizza i midten af firserne og slet ikke i Moskva (dette er for dem, der siger, at kun moskovitterne i Sovjetunionen spiste alle slags godbidder, og resten af landet sultede). Det skete om sommeren i Jalta. Caféen, hvor denne pizza blev bagt, lå i nærheden af byens strand. Jeg navngiver ikke adressen, men "i nærheden" var lige i nærheden - lige ud for hegnet.
Så da jeg læste, at den første og eneste pizzeria i Sovjetunionen var i Simferopol, var jeg endog indigneret: hvorfor lyve sådan? den første er mulig, men om den eneste - jeg tvivler på det.
Jeg husker betonplader, højtstående borde og paraplyer over dem... Her er paraplyerne - måske en venstrehukommelse, der bare sidder fast i billedet ...
Og jeg husker pizza.
Underkopstørrelse eller lidt større, fyldig, saftig. Det var meget velsmagende, indtil nu synes denne version af pizza mig mere lækker end tynd, med et elendigt lag fyld.
Det havde tomater og kylling, svampe (meget, hvilket er overraskende) og ovenpå - krydret ost blandet med dild og persille efter min mening. Måske var der ud over dild og persille nogle andre krydderier i osten, fordi denne pizza lugtede bedøvende - så den savnede.
Det var det værd, forbandet det, noget som en rubel. Eller 55 kopecks. Der er gået så mange år siden, at jeg ikke vil sige noget. Ja, og så var min alder meget øm. Der var selvfølgelig køer til hende - efter min mening trak hele stranden en sti til den café.
Flere gange stødte jeg på en opskrift på et bestemt produkt kaldet "South pizza" på Internettet og i denne pizza "Yuzhnaya" brugte kartoffelmos til påfyldningen... Jeg kan ikke huske det, men jeg spiste ikke pizzaer i Sovjetunionen, så få.
Ikke kun i Yalta, forresten.
Vi stødte på pizza i Jurmala (men dette er allerede tættere på slutningen af firserne) og efterlod ingen særlig levende minder. Vi stødte på pizza i Sochi (slutningen af firserne, en periode med samarbejdsvillige caféer), pizza sammen med vidunderlige cocktails kom til os på et krydstogtskib (jeg kan ikke huske navnet, men også firserne, Sortehavet). Krydstogtskibet og dets køkken er en helt separat sang, cocktails (ikke-alkoholiske), der blev tilberedt der både til smag og udseende syntes fabelagtig - flerlags, flerfarvet med is i form af perler), skyer af mousse frugtskum, sugerør... Eh, barndom.
Nå til pizzaen.
Præcis den samme pizza som i Yala, jeg havde en chance for at spise i en anden by - Dnepropetrovsk (jeg rejste meget sammen med mine forældre). Cafe-pizzeriaet gemte sig i de perifere gader i byens centrum.
Det samme - plump, saftig, pladestørrelse med kylling og krydret krydret ost og (da det var vinter) tomatsauce. Der var mindre svampe end i Yalta-pizzaen.
Jeg formoder, at caféen var temaet med en foregivelse af italiensk køkken, da der foruden pizza havde jeg en chance for at smage salaten "Italian bean".
I Moskva var der et pizzeria i Komsomolsky-banen, som jeg fandt ud af nu, men jeg var ikke der. Hvorfor ved det ikke. Sandsynligvis havde forældrene ikke nok tid til at kigge, og i deres hjemby foretrak de at spise hjemme, mere og mere lækker is gik til caféer.
Så til alle dem, der skriver, at folk i USSR ikke var fortrolige med "verdens folks køkken" - måske er det ikke værd at fortælle eventyr? Ja, jeg har aldrig set japanske caféer og japanske retter (selvom jeg var fortrolig med det kinesiske, koreanske, vietnamesiske køkken). Men de retter, der nu betragtes som fastfood (pizza og endda hamburgere) var tilgængelige.
Forresten, næste gang vi taler om hamburgere, ok?